Boligstøtte

Boligsikring

Du kan søge boligsikring, hvis du bor til leje og ikke er pensionist.

For at få boligsikring skal din bolig være en helårsbolig, og den skal have eget køkken eller køkkenniche med indlagt vand og afløb-

Læs mere her

 

Boligsikring til førtidspensionister

Der ydes boligsikring efter særlige regler, hvis bare ét af husstandsmedlemmerne opfylder en af betingelserne:

  • er førtidspensionist efter de regler, der trådte i kraft 1. januar 2003.
  • er stærkt bevægelseshæmmet og er ikke samtidig folkepensionist eller førtidspensionist efter reglerne fra før 1. januar 2003.
  • modtager døgnhjælp efter servicelovens § 96, og er ikke samtidig folkepensionist eller førtidspensionist efter reglerne fra før  1. januar 2003.

De særlige boligsikringsregler for disse grupper betyder bl.a., at der kan ydes boligsikring uanset, om de bor i en lejebolig, en andelsbolig eller en ejerbolig. Der er god forskellige regler for hvordan, boligsikringen bliver udbetalt. Se nedenfor

For at få boligsikring skal din bolig være en helårsbolig, og den skal have eget køkken eller køkkenniche med indlagt vand og afløb. Reglen om eget køkken gælder dog ikke for visse ældreboliger og kollektive bofællesskaber.

Er du ikke pensionist, kan du også søge om boligsikring, men boligsikringen ydes så efter de almindelige regler for boligsikring. Er du folkepensionist eller er du blevet førtidspensionist før 1. januar 2003, kan du søge om boligydelse.

Læs mere her

 

Boligydelse til pensionister

Du kan søge boligydelse, hvis du er folkepensionist eller hvis du er blevet førtidspensionist før 1. januar 2003. Boligstøtte til alle andre personer kaldes boligsikring.

Bor I flere sammen i en husstand og er bare én af beboerne folkepensionist eller førtidspensionist fra før 1. januar 2003. kan I søge boligydelse.

Du kan søge boligydelse uanset om du bor i en lejebolig, en andelsbolig eller en ejerbolig. Der er dog forskellige regler for, hvordan ydelsen bliver udbetalt.

For at få boligydelse skal din bolig være en helårsbolig, og den skal have eget køkken eller køkkenniche med indlagt vand og afløb. Reglen om eget køkken gælder dog ikke for visse ældreboliger og kollektive bofællesskaber.

Læs mere her 

 

Lån til beboerindskud

Hvis du flytter i en lejlighed i en boligforening, kan du søge om lån til beboerindksud, hvis du opfylder kriterierne herfor.

Der kan ydes lån til både lejligheder og enkeltværelser. Hvis du flytter i en almen ungdomsbolig uden selvstændig køkken, kan du ikke søge om lån.

Læs mere her


Indholdsansvarlig Flemming Hartmann, skfl@horsens.dk  
 

Åbnings og telefontider

Mandag - Onsdag kl. 10.00-15.00
Torsdag kl. 10.00-17.00
Fredag kl. 10.00-13.00

Øvrige åbningstider

Horsens Kommune

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens
Tlf. 76 29 29 29
horsens.kommune@horsens.dk 

CVR. 29 18 98 89
EAN-numre
Øvrige kontaktinformation