Kultur og fritid
Horsens bliver af mange kaldt kulturens legeplads. Byen fik masser af opmærksomhed koncerterne med Rolling Stones og Madonna, som de fleste nok husker, men også koncerterne med Paul McCartney, R.E.M., Bob Dylan og Dolly Parton står klart i danskernes hukommelse. Og når Danmarks første koncert-stadion med plads til 30.000 tilskuere åbner til sommer, kommer Horsens helt sikkert igen på alles læber.
I Forum Horsens står stjernerne i kø for at komme til. Forum Horsens lægger gulv til alt fra håndboldslandskampe og messer til store musicals og koncerter. Udenfor på CASA Arena Stadion spiller AC Horsens deres hjemmekampe i superligaen. Stadion har plads til 10.000 fodboldtilskuere.
MEN - Horsens er meget mere end store koncerter og events. Byen er fuld af daglige kulturtilbud til store og små. Fra det lokale spillested i midtbyen til børnenes kunstskoler summer byen med masser af forskellige kultur aktiviteter. På disse sider kan du se meget mere om festivaler, events og den daglig kultur i Horsens.