Horsens Juleby
Horsens Juleby er jul for hele familien - på den gode gammeldags facon med masser af traditioner og fællesoplevelser.
Den lille by i byen består af 30 boder, som frister med kunsthåndværk, lækkerier og arbejdende værksteder. Du finder Julebyen på Torvet ved Vor Frelsers Kirke og ned af byens gågade.
Hvert år besøges Julebyen af over 50 danske og udenlandske bodholdere. Kendte kunstnere optræder på scenen, hvor du også kan følge med i dagens afsnit af Den Levende Julekalender.
Horsens Juleby arrangeres i samarbejde mellem Horsens Kommunes Kultur- og Fritidsafdeling, Vitus Bering Danmark, Vor Frelsers Kirke, CityHorsens samt Horsens Kommunes Beskæftigelsesforvaltning.
Besøg Horsens Julebys hjemmeside