
Forum Horsens gjort klar til Melodi Grand Prix
Forum Horsens
Forum Horsens er Horsens’ store kultur- og idrætscenter. Forum Horsens ejes og drives af Horsens Kommune og er et internationalt mødested for idræt, koncerter, kongresser, konferencer og andre større arrangementer. Aqua Forum – byens store svømmehal ligger også i Forum Horsens.
Ved de store indendørs kulturarrangementer kan Forum Horsens huse op til 4.500 tilskuere, mens der til idrætsbegivenheder er plads til 3.000 siddende tilskuere.
Udenfor på Forum Horsens Stadion er der i øjeblikket plads til 5.700 tilskuere. Til enkelte superligakampe kan kapaciteten udvides med ekstra tribuner til i alt ca. 8.000 tilskuere.
I foråret 2007 begynder arbejdet med at udvide stadion, så der skabes plads til 10.000 siddende tilskuere.
Ved flere lejligheder har Stadion været ramme for store stadionkoncerter med op til 30.000 tilskuere.
Aqua Forum er kommunens moderne svømmehal, der er en del af Forum Horsens. Udover udendørs og indendørs svømmebassin rummer den også udsprings- og morskabsbassin, spabad, café og masser af plads til motion, aktiviteter og leg i vand.